Bots er det nye sort, og alle skal have mindst én. Men skal de nu også det? Er bots for dig og din virksomhed?

Som med mange andre nye og spændende teknologier, er der en fornemmelse af, at der ude i horisonten glimter en hverdag, hvor det er en integreret og naturlig del af alles liv. Mellem nu og fremtiden er der også en hel masse hype og løfter, og dermed også en kløft mellem de cutting-edge-eksempler, der altid bliver skrevet om, og hvad der er realistisk at forvente sig af teknologien som almindelig dødelig.

Jeg har fulgt udviklingen inden for området nøje siden 2016, og har været igennem hele spektret, fra blåøjet fremtidsfantast over desillusioneret revolutionær til (nu) vejrbidt realist med et fjernt blik, der dog stadig tror meget på teknologien i et forretningsmæssigt perspektiv.

Her er et udpluk af hvad jeg kan hjælpe dig med inden for bot-verdenen:

  • Afklare, om der er et match mellem bots og dine behov
  • Rådgivning om GDPR compliance
  • Use cases
  • Business cases, herunder KPI’er og forankring i organisationen
  • Projektledelse fra start til slut
  • Udvikling og teknisk platform til både proof of concept og daglig drift

Som du kan se, spænder udbuddet lige fra “bare” rådgivning til en pakkeløsning med en færdig bot, inklusive proof of concept og drift på en GDPR-compliant platform.