ToV
Hvordan taler du med dine kunder derude? Er du fresh, skæv eller bare lidt stiv i det? Er der overensstemmelse mellem dine egne opslag og dine svar til kunderne? Eller bare fra opslag til opslag, hvis I er flere, der laver dem? Oddsene er gode for, at din Tone of Voice er defineret som noget i omegnen af “business friendly”. Kunne det ikke være fedt at få sat lidt flere ord på?

Jeg kan hjælpe med at få defineret, opdateret og holdt en konsistent tone of voice for både opslag og svar. Processen starter hos de vigtigste stakeholders i virksomheden og munder ud i en overskuelig guide med enkle huskegreb, som alle kan forholde sig til.

Krisehåndtering
Udfald i hele landet midt i en Champion’s League-finale. To år i træk. En tur i Kontant ca. hvert halve år. Et mobilnet, der gik ned nytårsaften (og i øvrigt trængte til en kraftig opgradering). En musiktjeneste, der gik ned nytårsaften. En årlig kanalomlægning, så folk tit kom hjem og ikke kunne se TV uden at søge kanalerne frem igen. Halvårlige ture i DR Kontant. Jeg kunne blive ved.

Alle som én blev de håndteret professionelt af et stærkt team, og vi lærte meget undervejs. Og så er det alle dem, der aldrig blev til noget, fordi vi enten var heldige at gøre det rigtige, eller fordi vi var dygtige og gjorde det rigtige med rettidig omhu.

Jeg kan hjælpe med at:

  • Afdække svage områder
  • Oprette SoMe-specifikke kriseplaner
  • Tørtræne kriseplanerne
  • Rådgive, tekstforfatte, reality checke og at yde moralsk opbakning når skaden er sket og stormen raser

Som altid: Spørg!